onsdag den 20. maj 2015

Time-lapse fra haven!

Da jeg så farverne dukke op ude på himlen her til aften, fortrød jeg så meget, at jeg ikke var taget ud på en fed location. Men jeg greb mit udstyr, hoppede ud i haven og fik denne lille Time-lapse i hus. Farverne er troværdige. Jeg har ikke justeret på noget - så imponerende :-)

Hvis du har problemer med at se den her i indlægget, så klik på linket:
https://youtu.be/0FXOfRgB1lM



søndag den 17. maj 2015

Time-Lapse, HDR og ND-filter - billeder fra stranden

Jeg havde den fedeste dag ved stranden i går sammen med mit kamera og min nye investering. Jeg har købt mig et Triggertrap kabel, der sammen med min iPhone kan den fantastiske ting. Men i dag brugte jeg den til at lave Time-Lapse. Hvis du er nysgerrig på hvad det er for noget legetøj, så kig på deres hjemmeside: www.triggertrap.com

Derudover prøvede jeg også nogle andre teknikker af. Jeg tog nogle HDR billeder og legede tilsidst med et ND filter, jeg har haft liggende længe og gerne ville prøve, et sted der var vand tilstede.

Jeg skal til Island næste år i maj sammen med min veninde. Og jeg glæder mig VILDT meget. Så jeg er gået helt i kamera-nørderi igen. Det er længe siden. Men det føles rigtig godt :-) Men jeg vil gerne kende til alle leder og kanter af mit kamera og en masse teknikker, så jeg er klar, når jeg står i den fantastisk natur, der venter på os deroppe :-)

Nå, men nok snak... her er resultatet fra gårdagens sysler :-)

Først en lille Time-Lapse og derefter et par billeder med ND filter og HDR.
Time-Lapsen er optimeret til 720p.
Kan forstå, der er nogle, der har problemer med at se Time-Lapsen, hvis du har det, så klik på dette link: https://youtu.be/YgDiE-dr0LI

Hygge :-)









søndag den 3. maj 2015

Cheesecake på skyr og med friske blåbær

















Dette er min første cheesecake nogensinde. Og jeg har de sidste par uger kigget efter en opskrift, jeg ville lave her til weekenden. Jeg ville helst ikke arbejde med husblas eller bage den. Så da jeg ikke kunne finde en, der passede til mine ønsker 100%,  så måtte jeg sammensætte en opskrift efter inspiration forskellige steder.

Den smagte fantastisk og der blev nydt godt af den over et par dage :-) Jeg var faktisk lidt bange for at ribsgele'en ville være for syrlig, men den passer utrolig godt til den søde kage.
Dette er helt klart en kage, jeg vil lave igen. Og man kan variere den med forskellige smage og friske bær.


















Sommerlig cheesecake med friske bær på toppen.


INGREDIENSER

Bund:

200 g Digestive kiks

100 g smør
60 gram hvid chokolade (Kan undlades)

Fyld:

400 g flødeost

200 g skyr med blåbær smag (eller hvad smag, du ønsker)

Korn fra 1 vaniljestang eller ca. en halv tsk vaniljepulver fra Urtekram

90 g sukker

1 tsk frisk citronsaft

Pynt:
Et glas ribsgele (eller den gele, du nu ønsker)

Friske blåbær

Lidt hakket mørk chokolade (Kan undlades)

FREMGANGSMÅDE

Bund:

Blend kiksene til fine krummer. Eller knus dem i en pose med en kagerulle. 
Smelt smør, og bland kiksekrummer og smør sammen og tilsæt finhakket hvid chokolade.
 Fordel blandingen i en springform (jeg har brugt en på 22 cm i diameter) .
 Stil bunden på køl, mens du laver fyldet.

Fyld:

Pisk flødeost, skyr, vaniljekorn/pulver, sukker og citronsaft sammen til en luftig masse. Smag til. Fordel massen i springformen, og stil den på køl

Pynt:
Ribsgelen lunes i en gryde. Kun lige så det smelter og hældes ud over kagen. Og derefter tilbage på køl et nogle timer eller natten over. Pynt med friske blåbær og lidt hakket mørk chokolade lige inden servering.