Viser opslag med etiketten mad og drikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad og drikke. Vis alle opslag

søndag den 16. august 2015

Nederdel og grydelapper - endnu en skøn kreadag i Nr. Lyndelse :-)

I ferien mødes jeg med brormand og svigerinden, hvor vi havde en super skøn grillaften. Trods det regnede en del, så sad vi ude og spiste og spillede kort i flere timer :-)

OG SÅ næste morgen... der gik min svigerinde og jeg i gang med en skøn kreadag, hvor vi fik lavet en masse gode ting. Her kan i se nederdelen, jeg fik syet i jersey og et par grydelapper. Nederdelen har keg allerede haft på et par gange, om den er blevet rigtig fin - måske en anelse for stor i elastikken ;-)

søndag den 3. maj 2015

Cheesecake på skyr og med friske blåbær

















Dette er min første cheesecake nogensinde. Og jeg har de sidste par uger kigget efter en opskrift, jeg ville lave her til weekenden. Jeg ville helst ikke arbejde med husblas eller bage den. Så da jeg ikke kunne finde en, der passede til mine ønsker 100%,  så måtte jeg sammensætte en opskrift efter inspiration forskellige steder.

Den smagte fantastisk og der blev nydt godt af den over et par dage :-) Jeg var faktisk lidt bange for at ribsgele'en ville være for syrlig, men den passer utrolig godt til den søde kage.
Dette er helt klart en kage, jeg vil lave igen. Og man kan variere den med forskellige smage og friske bær.


















Sommerlig cheesecake med friske bær på toppen.


INGREDIENSER

Bund:

200 g Digestive kiks

100 g smør
60 gram hvid chokolade (Kan undlades)

Fyld:

400 g flødeost

200 g skyr med blåbær smag (eller hvad smag, du ønsker)

Korn fra 1 vaniljestang eller ca. en halv tsk vaniljepulver fra Urtekram

90 g sukker

1 tsk frisk citronsaft

Pynt:
Et glas ribsgele (eller den gele, du nu ønsker)

Friske blåbær

Lidt hakket mørk chokolade (Kan undlades)

FREMGANGSMÅDE

Bund:

Blend kiksene til fine krummer. Eller knus dem i en pose med en kagerulle. 
Smelt smør, og bland kiksekrummer og smør sammen og tilsæt finhakket hvid chokolade.
 Fordel blandingen i en springform (jeg har brugt en på 22 cm i diameter) .
 Stil bunden på køl, mens du laver fyldet.

Fyld:

Pisk flødeost, skyr, vaniljekorn/pulver, sukker og citronsaft sammen til en luftig masse. Smag til. Fordel massen i springformen, og stil den på køl

Pynt:
Ribsgelen lunes i en gryde. Kun lige så det smelter og hældes ud over kagen. Og derefter tilbage på køl et nogle timer eller natten over. Pynt med friske blåbær og lidt hakket mørk chokolade lige inden servering.


lørdag den 21. februar 2015

Året der gik - 2014

Et meget forsinket GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR!

Jeg har været gået meget i stå med min blog i 2014, så jeg har lavet disse 4 små collager for mine iPhone billeder igennem de sidste mange måneder. Ikke at det overhovedet giver det fulde billede af hvad resten af 2014 blevet brugt på :-)

Men for mig var det en god måde at lave disse collager, så jeg kunne få hul på min blog igen.
Nu kan jeg vise lidt mere om hvad jeg render og sysler med i hverdagen.







søndag den 31. marts 2013

Stenalder-knækbrød

Jeg faldt over denne opskrift på madbanditten.dk og synes også i skal have glæde af den.
Jeg synes dog personligt, der er for meget salt i, så næste gang vil jeg bare nøjes med én tsk salt :-)

Så mit bud på opskriften er:

Ingredienser:
2 dl hørfrø
1½ dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
1 tsk salt
1½ dl koldt vand
1 æg

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 125 grader.
Hæld alle frø og kerner i en skål - alle hele og ingen skal males til mel. Pisk ægget med en gaffel og hæld vand og salt over. Rør dt hele sammen og lad dejen hvile i en times tid. Dejen er meget våd, for det er rigtigt, da hørfrøene suger væske tilsig og gør dejen lidt mere fast. Efter en times tid hælder du dejen ud på en bageplade med bagepapir. Så kan du klappe dejen ud, så den bliver tyndere og fylder det meste af pladen.
Sæt bagepladen ind i ovnen i 2 timer og du har derfter en stor plade knækbrød. Knæk den i passende størrelser, som passer dig. Og put knækbrødene i en i lufttætbeholder efter de er kølet af. De kan også fryses, hvor de stadig beholder deres sprødhed.

Så god fornøjelse - det er så nemt og lækkert :-)



























Som i kan se til højre på billedet, så lavede jeg to forsøg i muffinsforme... Den ene med kanel og den anden med Danablue... den med kanel blev fin, men den anden skal bare droppes ;-) Tager osten ovenpå i stedet for :-)

Udover disse fantasiske knækbrød, laver hun en masse andre skønne madopskrifter :) Men øsnker du at spise efter Paleo/stenalderkostens livsstil, så hold øjnene åbne, da der er en del sødemidler i hendes søde univers :) Men ellers laver hun rigtig mange skønne retter.

lørdag den 8. september 2012

Nu må julen godt komme ;-)

Bare det var jul i næste uge, for jeg har fundet et ønske :-)

Denne bog af Thomas Rode må jeg bare eje!


























Jeg er begyndt at tage stenalderkosten mere og mere til mig. Jeg har i nogle perioder i over et år spist efter bogen/princippet "Spis maven flad", så jeg er vant til at spise mad uden at få kulhydrater. Derfor var det nærliggende for mig at kigge nærmere på denne kost-stil.

Jeg har fundet en masse inspiration på nettet og via en Facebook-gruppe. Men vil da vildt gerne have den her bog :-)

mandag den 3. september 2012

Paleo brød // Stenalderbrød


Jeg blev fornylig inspireret og anbefalet til at lave dette brød. Nogle kalder det også Stenalderbrød. Jeg er virkelig overrasket over, hvor meget det minder om rugbrød. Jeg har ikke spist andet brød siden og det er ikke sidste gang, jeg laver det :-)















OPSKRIFT:
100g solsikkekerner
100g græskarkerner
100g sesamfrø
100g hørfrø
100g mandler
100g valnødder
5 øko æg
½ dl koldpresset øko oliven olie
2 tsk salt

Mandlerne blendes og valnødderne hakkes groft, derefter blandes alle ingredienserne i en skål, hældes i rugbrødsform og bages i en forvarmet ovn ved 160 grader i ca. 1 time.
Opskriften er fra Politiken, hvor Thomas Rode Andersen gav gode paleo opskrifter, dog er denne skåret ned på olieindholdet fra 1dl, da det halve er rigeligt :-)

Mine erfaringer efter dette ene brød:
Jeg blendede både mandler og valnødder, da jeg ikke er så vild med valnødder. Det tror jeg gav noget mere "mel" til at binde det sammen, da jeg har en veninde, der lavede brødet også, som synes det smuldrede. Hvilket mit brød slet ikke gør.
Jeg havde ikke noget fint salt, så jeg brugt kværnsalt, som er meget groft. Det kan ikke anbefales, da saltet ikke bliver optaget ordentlig i brødet.

God fornøjelse :-)

mandag den 28. maj 2012

Opskrift: Hjemmelavet yoghurtis

Jeg lavede denne skønne is til min fødselsdag i dag, hvor min nærmeste var på besøg til frokost.

Jeg ville gerne lave en yoghurtis, så jeg gik på det store internet og fik en masse inspiration. Og ud fra det, stykkede jeg denne opskrift sammen med ting/ingredienser, jeg godt kan lide :-) Du kan egentlig tage de første tre ingredienser og derefter putter det i, som du godt kan lide :-)




























OPSKRIFT:
Et bæger pasteuriserede æggehvider
1,5 dl sukker
1 kg Græsk yoghurt
300 g Frosne ananas, papaya og mango
150 g Rittersport marcipan med mørkchokolade

Hak chokoladen, så den ligger klar til at kunne komme i massen tilsidst.
Pisk æggehvider og sukker sammen til en hvid luftig masse i en skål, pisk ca. 1/3 af den græske yoghurt sammen med den luftige masse. Blend de frosne frugter sammen med ca. 1/3 af yoghurten. Vend denne blanding, samt resten af yoghurten i skålen. Pisk ikke, da det ikke skal falde sammen igen. Bare vend det rundt. Vend chokoladen rundt i massen. Hæl massen i den ønskede form og put den i fryseren :-)

Trala... så har du en lækker yoghurtis - lidt syrlig, men sødt med chokoladen... kunne måske godt kunne have klaret lidt vaniljesukker :-)

• Hvis du tager de første tre ingredienser og derefter putter det i, som du godt kan lide, så har du gjort isen personlig :-)

lørdag den 10. marts 2012

Pølsehorn i store mængder

Min lillebror og jeg lavede 52 pølsehorn i går eftermiddags!
Så der var pølsehorn til aftensmad - non limit :-)

Hvis der er andre, der kunne tænke sig opskriften, så kommer den nedenfor.


















OPSKRIFT: Pølsehorn - 16 stk.

100g Margarine/smør
2,5 dl Vand
50 g Gær
1 tsk Salt
1 tsk Sukker
ca. 7,5 dl Hvedemel (450 g)
8 Wienerpølser
Æg eller mælk til pensling

Smelt margarinen/smøret og hæld den i en skål, rør vand og gær i. Rør derefter salt, sukker og hvedemel i. Ælt dejen godt igennem, tril dejen til en tyk pølse og skær den i 16 stykker. Skær pølserne over og pak hver pølse ind i et stykke dej. Læg på bagepapir på pladen og læg pakkerne på pladen med sammeføringen nedad. Tænd ovnen på 200 grader og lad pakkerne hæve i 30 min. Derefter pensl pakkerne med æg eller mælk og bag dem 15 min. Læg dem derefter på en kold rist og lade dem køle lidt af. Velbekomme :)

søndag den 26. februar 2012

Varm Æblekage

Super søndag i sommerhuset i Båring Vig... Vejret er skønt, så min mor og jeg kørte ind til Middelfart for at handle lidt og så bagte jeg varm æblekage til vores eftermiddagskaffe. Jeg fik opskriften på mail fra opskrifter.dk
- se den nedenfor, hvis du ønsker at bage den :-)


























Varm æblekage
Tilberedningstid i alt: 45 min
Arbejdstid: 15 min

Ingredienser: 
6 Æbler
125 g Sukker
125 g Hvedemel
125 g Smør
100 g Mørk chokolade
200 g Marcipan

Fremgangsmåde:
Skræl æblerne og skær dem i skiver. Skiverne lægges i et ildfast fad.

Sukker, mel og smør blandes med fingrene eller en gaffel, så det bliver smuldret sammen.

Marcipanen skæres den i tynde skiver og lægges over æblerne. Hæld blandingen af sukker, mel og smør hen over.

Den mørke chokolade hakkes og hældes på.

Kagen sættes midt i ovnen på 180°C varmluft, til den er lysebrun, ca. 30 min.

Opskriften er fra opskrifter.dk

TIPS: Man kan sagens tilføje ekstra æbler :-)

onsdag den 25. maj 2011

Sund livsstil

Jeg er i den seneste tid, gået mere over på den sunde livsstil, hvor jeg egentlig bare holder mig fra kulhydrater - uden at være hysteriet ;-) Her er er lige et lille udpluk af, hvad jeg render rundt og propper i min mund... og nej der er intet billede af skolekridt, som er det jeg spiser, når jeg har en sød tand ;-) Jeg spiser for det meste efter bogen "FLAD MAVE NU".























torsdag den 10. marts 2011

Sushi på højt plan!

Jeg fik til min venindes fødselsdag verdens bedste sushi, så derfor vil jeg klart reklamere for dette, da alle sushi-elskere skal prøve denne menu :-)
Det er fra Sota Sushi Bar, som ligger i Vestergade, Århus.

torsdag den 10. februar 2011

Frugtsalat igen igen...

Nina og jeg hygger her til aften. Vi lavede Kylling/grønsagswok, så Top Models, lavede Frugtsalat med råcreme og ekstra ekstra chokolade :-P Og nu nyder vi så vores "sunde" Frugtsalat sammen med Paradise Hotel :-D









søndag den 6. februar 2011

Morgen i madens tegn :-)

Jeg havde Eva og Nicholas på besøg i går, og da vi stod op i morges, så lavede vi det store brunchbord :-)
Æg, pølser, brød, udskåret frugt, græsk youhurt med hjemmelavet müsli og alt muligt andet... Se selv :-)


 

fredag den 26. november 2010

tirsdag den 28. september 2010

Det er da lidt æggede




















Det er med stor fornøjelse og stolthed, at jeg kan vise denne hæklede æggemad frem. Det er mit nye iPhone cover, så den ikke bliver så ristet, når den roder rundt i min taske :-)
Jeg er så glad for resultatet :-)

søndag den 29. august 2010

VI VANDT!!!

I torsdag var jeg til pubquiz på Tir na Nog og der vandt vores hold "Antro-grafiker-luftfartsgruppen feat Tobias + Nanna" over alle i hele puben. Præmien var en flaske Fiske Fjæs! Det var en super aften!







 

Det her er vindersedlen!





Min Crowmoor cider... mums!





Kevin, min fantastiske ven og teammate til pubquiz!







Vores alle sammens Quizmaster Steve!







Hissam, min danse- og rygepartner :-)







Så'n kommer man til at se ud efter, man har drukket Fiske fjæs... men nøj, det smager godt :-)








Le giver den gas på dansegulvet med musikeren! Super band, der gav den fuld gas hele aftenen/natten!

torsdag den 12. august 2010

Gigantisk påskeæg

Carsten, min lillebrors kammerat, havde givet dette 3 kilos påskeæg til sin kæreste, men det havde hun ikke fået taget hul på! (tror nu også det kan virke meget overvældende, hvis man ikke hedder Anja ;-) Så da vi var ude og grille hos dem, blevet der taget hul på det!

















Carsten åbner op for godterne :-) 3 kg mørkt chokolade!











KÆMPE må man sige.... har aldrig set noget lignende... mums :-P












Og så blev der delt ud... så da jeg tog afsted fra Flemløse, trillede jeg ud til bilen. Ikke nok med, at jeg havde spist vildt meget lækkert kød (Carsten er slagtermester) og en lækker dessert, men så at slutte af med sådan en omgang chokolade :-) Tro mig... Jeg smilede hele natten ;-)

VELBEKOMME

mandag den 2. august 2010

Fynsk weekend

Forrige weekend var jeg på besøg ved min lillebror (Tobias) og min svigerinde (Marlene) i Nr. Lyndelse... Det var en super dejlig weekend, hvor vi lagde ud med at grille hos Morten og Jeanette om fredagen... lørdag stod på afslapning, film og en masse læsning fra min side :-) Søndag lavede vi pølsehorn og cookies, som skulle med bringes til Aalborg Zoo om mandagen. Søndag aften grillede vi ude ved Tulle og Marie, hvor jeg fik alt det kød, jeg kunne spise :-)
Så i alt en skøn weekend på Fyns land :-)

























Her er Baloo, deres skønne labrador

























Min "lille"bror ved siden af det største køleskab, jeg nogensinde har set i et privat hjem


















Marlenes fantastiske cookies

















Og her er mine glemte pølsehorn, som blev ret tørre af at bage en del for længe ;-)

Dejlig weekend!!!

torsdag den 24. juni 2010

Mmm Muffins

Nina og jeg idé, at vi ville bage muffens og besøge hendes mor. Vi synes godt, der måtte komme lidt lir på, så vi brugte farvet dekorationsglasur fra Dr. Oetker.
Så her er det fine resultat...


















































De smagte fantastisk :-)