Dette er min første cheesecake nogensinde. Og jeg har de sidste par uger kigget efter en opskrift, jeg ville lave her til weekenden. Jeg ville helst ikke arbejde med husblas eller bage den. Så da jeg ikke kunne finde en, der passede til mine ønsker 100%, så måtte jeg sammensætte en opskrift efter inspiration forskellige steder.
Den smagte fantastisk og der blev nydt godt af den over et par dage :-) Jeg var faktisk lidt bange for at ribsgele'en ville være for syrlig, men den passer utrolig godt til den søde kage.
Dette er helt klart en kage, jeg vil lave igen. Og man kan variere den med forskellige smage og friske bær.
Sommerlig cheesecake med friske bær på toppen.
INGREDIENSER
Bund:
200 g Digestive kiks
100 g smør
60 gram hvid chokolade (Kan undlades)
Fyld:
400 g flødeost
200 g skyr med blåbær smag (eller hvad smag, du ønsker)
Korn fra 1 vaniljestang eller ca. en halv tsk vaniljepulver fra Urtekram
90 g sukker
1 tsk frisk citronsaft
Pynt:
Et glas ribsgele (eller den gele, du nu ønsker)
Friske blåbær
Lidt hakket mørk chokolade (Kan undlades)
FREMGANGSMÅDE
Bund:
Blend kiksene til fine krummer. Eller knus dem i en pose med en kagerulle. Smelt smør, og bland kiksekrummer og smør sammen og tilsæt finhakket hvid chokolade. Fordel blandingen i en springform (jeg har brugt en på 22 cm i diameter) . Stil bunden på køl, mens du laver fyldet.
Fyld:
Pisk flødeost, skyr, vaniljekorn/pulver, sukker og citronsaft sammen til en luftig masse. Smag til. Fordel massen i springformen, og stil den på køl
Pynt:
Ribsgelen lunes i en gryde. Kun lige så det smelter og hældes ud over kagen. Og derefter tilbage på køl et nogle timer eller natten over. Pynt med friske blåbær og lidt hakket mørk chokolade lige inden servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar