Viser opslag med etiketten filt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten filt. Vis alle opslag

onsdag den 5. februar 2014

Grydelapper!!

Ja, jeg strikker stadig grydelapper...
Det er perfekt at sidde med, når man skal se noget i tv'et, da det ikke kræver så meget opmærksomhed :-)

Du kan strikke dine egne ved at følge min opskrift HER



tirsdag den 15. maj 2012

Surprise grydelapper

Så kom de hjemmelavede grydelapper frem til sin ejermand i weekenden - han blev rigtig glad for dem!

Og hvis i selv har lyst til at strikke/filte/valke et par selv, så følg min DIY :-)



mandag den 13. februar 2012

DIY - Sutsko

Så fik min svigerinde, Marlene, nye sutsko :)

Da jeg strikkede mine egne sutsko, som jeg viste i et tidligere indlæg, der var min opskrift lidt forkert. Så jeg fik den tilpasset til Marlenes sutsko, så derfor vil jeg dele opskriften med jer :)
























Denne opskrift passer til en 37/38, men vil man have dem større eller mindre, så gør den længere eller kortere i fodens længde. Og husk, man kan altid forme sutskoen, når de kommer ud af vaskemaskinen, mens de stadige er våde/fugtige.

Garn: Drops Eskimo eller Naturuld
Garnforbrug: ca. 300g, har nogle rester tilbage.
Pind: 9


Slå 60 masker op og strik til du har 14 cm, og luk 12 masker af i hver side. Og når du yderligere har strikket 15 cm begynder du at tage ind til snuden ved henover de sidste 4 pinde.
Pind 1: Strik 2 masker og strik 2 masker sammen, strik 3 masker, strik 2 masker sammen... osv. Forsæt dette frem til der er 2 masker tilbage, som bare skal strikkes almindeligt. Så har du 29 masker.
Pind 2: Strikkes normalt
Pind 3: Strik 3 masker sammen fordelt over de 29 masker, så du har 26 masker tilbage.
Pind 4: Strik 2 masker sammen på alle 26 masker, så du har 13 masker tilbage.

Derefter klipper du snoren, du strikker med, så du har et langt stykke, som du kan hæfte sutskoen sammen med. Tag snoren og før den ind igennem de sidste 13 masker og stram til, hvorefter du kan sy sutskoen sammen foroven og bagpå.

Når de er færdige, så smid dem i vaskemaskinen, hvor du centrifugerer dem mindre end en normal vask, så de ikke bliver alt for tørre og du har mulighed for at forme dem :)

























Strik fra bunden op mod toppen.

søndag den 5. februar 2012

Hjemmelavede RestSutsko

Ja, hvorfor ikk få brugt alt det rest garn, jeg har liggende til noget fornuftigt. Opskriften er en hjemmetænkt en, hvilket dog også gav lidt laaaange problemer... og ja sutskoen var alt for lange kontra tykkelsen til foden, da jeg havde strikket min første hjemme-tænkt sutsko, men skoene skulle være ens, så jeg lavede nr. 2 også efter den opskrift... Jeg smed dem i vaskemaskinen og håbede på det bedste.

Min svigerinde og jeg farede ud til vaksemaskinen, da den var færdig... Og der fik vi os et godt grin, for ikke nok med den ene sutsko var MEGET for lille, så var den anden meget lang og havde ligger inde i de cowboybusker, som jeg vasket med for, at der var noget at valke skoene med. Så det endte med jeg må hive i den ene og gøre bredere i den anden. Og tog faktisk sutskoene på i våd tilstand for at forme dem efter mine fødder... Så nu har jeg et par filtede sutsko, hvor den ene er lidt større end den anden, men dét ser man ikke ;)



mandag den 16. maj 2011

Ugly Ugle

Jeg har lavet denne ugle og sikke naiv den ser ud... Men hyggeligt var det nu, at klippe og sy i filt igen :-)




Indlæg skrevet på min iPhone

fredag den 11. marts 2011

Pip pip

Ja, det er da pip, men jeg lavede den tofarvede pip-fugle til min veninde Louise, da hun har et fantastisk træ (læs: grene) i sin stue, hvor der hænger mange skønne ting på. Pippen er klippet i tynd filt, syet med broderitråd og fyldt med pudevat :-)

Nu hænger den i Randers og pipper løs :-)

onsdag den 22. september 2010

Pude - strikket, valket og filtet... #1

Den er ikke helt færdig, men synes lige, jeg ville vise det undervejs, da det er et projekt, der har været i gang i lang tid og har ligget næsten lige så lang tid ;-)

Jeg har strikket selve himlen og græsset, hvorefter jeg valkede det (vasket i vaskemaskinen) Så filtede jeg blomsterne, som jeg filtede ned i min "forside" på puden. Og tilsidst blev kuglerne syet fast!
Så nu skal jeg have lavet en bagside til denne pude og det render jeg lige og overvejer, hvad skal være... Men jeg poster helt sikkert resultatet, når det er færdigt :-) 



















lørdag den 21. august 2010

DIY - Grydelapper/bordskåner

Efter jeg blev spurgt i dag om hvordan jeg laver mine grydelapper, så tænkte jeg, hvorfor ikke bare dele det med jer alle sammen :-)

  1. Jeg slår 35 masker op på pind 9 med DROPS Eskimo (100% uld)
  2. Jeg strikker retstrik til arbejdet er 2-3 pinde længere end bredden
  3. Så slår jeg 12 masker op i den ene ende (hvis der ønskes stropper), strikker denne pind, hvorefter jeg lukker af på pinden tilbage
  4. Jeg hæfter nu garnenderne og syr stroppen fast.
  5. Så vasker/valker jeg grydelapperne på en almindelig 40 graders vask med er par jeans
  6. Efter vasken, så hiver jeg i grydelapperne til ønsket størrelse. 
  7. Så skal de bare tørre
Skriv, hvis du ønsker at få det uddybet!




De runde hjørne kommer helt af sig selv efter en tur i vaskemaskinen.

mandag den 9. august 2010

Grydelapper til køkkentema

Her er et par strikkede/filtet grydelapper, som jeg lavede til min lillebror og svigerinde. De passer til deres lilla tema, som de har i deres køkken!

















Efter jeg har strikket dem, ryger de i vaskemaskinen, så de bliver valket/filtet