Mit første
spring!!! Wuuuhuuuuu!
Torsdag d. 23.
Kl. 17:30 var jeg klar ved Center Jump’s lokale ude ved Odense Lufthavn. Jeg
var heldig, at Tobias og Marlene ville med (Brormand og Svigerinde). Så jeg
havde nogen at dele oplevelsen med.
Det var kun mig
og Elo på 80 år, der skulle springe den dag. Han var virkelig en frisk gut. Og børn
og børnebørn havde givet ham springet og var der alle til at se ham springe. Og
han var så sej i sin Superman dragt :D
Vi kom til at
vente lidt, da vinden er for kraftig, men de var ret sikre på den ville falde
og vi nok skulle komme af sted. Den ventetid var faktisk perfekt, for jeg havde
haft sommerfugle i maven i 48 timer. Min tandemmaster hed Bent og som I nok kan
se på billedet, så er han en frisk gut med humør. Så jeg fik hurtig en ro
indeni og var afslappet. Jeg havde faktisk helt ro indeni hele vejen op (ca. 20
min.), hvilket jeg synes var vildt. Jeg var overbevidst om, at sommerfuglene
ville komme tilbage, når vi satte os ind i flyet, men nej. De kom aldrig igen,
MEN da døren blev åbnet, så kom der sug i maven, fotografen kravlede over os og
satte sig ude under vingen, så hun kunne hoppe, når vi gjorde det. Det var en vild følelse, da vi hænger ude på
et trinbræt og gør klar til afgang. Jeg ser Bent’s arm give signal og tænker,
så er det nu og vupti så var vi i luften. Det helt STORE SUS kom da vi havde
sprunget og havde været ude et par sekunder… Derfra havde vi 45-50 sek. Frit
fald og det var FEDT – SUPER FEDT!! Og alt for kort :D Vi sprang fra 4100-4200
meter. Og det var vildt at se hvordan jorden bare nærmede sig med 200 km/t. Det
var en fantastisk følelse – Frihed kan man sige :-) Og som i kan se i videoen,
så nyder jeg det MAX!
Jeg er en af dem,
der så nemt bliver transport syg, så sætter mig helst ikke bagerst i en bus,
læser ikke bøger, når jeg er ude og køre og kan blive dårlig i fly, hvis jeg
ikke kan se ud af et vindue eller fokusere længere frem… Når det er sagt, så blev
jeg desværre også ”køresyg” efter faldskærmen var udløst, da vi lige lavede
nogle karrusel-lignede sving og bum, så var der kvalme til mig. Dog var der
masser frisk luft på ved ned ;-) Så den sidste halvdel af turen var jeg
nogenlunde igen! Og vi lavede det super landing (tror jeg) Jeg synes i hvert
fald det gik som smurt. Og jeg kunne bare sige FEDT FEDT FEDT!!
Flere har spurgt,
om jeg ville gøre det igen. Og svaret er ja, hvis jeg havde pengene til det :D
Det gik så stærkt det frie fald og vil helt sikkert gerne opleve det igen! Men
nu er der andre drømme, der skal opfyldes, så kan det være jeg vender tilbage…
Jeg kan varmt anbefale
det og jeg mener alle burde prøve det mindst én gang i sit liv :-)
Her en masse billeder - artikel og video kommer i bunden :-)
Elo på 80 år, delte denne oplevelse med mig :-) Super sejt af ham!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar